”Mit mål er igen at få kontakt med min datter”

Martin Hansen, krigsveteran fra Kosovo i 1990erne, har i over 20 år kæmpet med misbrug, tab af job og familie samt selvmordsforsøg som konsekvens af sin PTSD-lidelse. På SUF Veteran er han i gang med at bygge sin tilværelse op på ny

Af Thorsten Asbjørn

 

Han oplevede en af sine kammerater miste livet, da kammeraten kørte på en mine. Det blev Martin Hansens opgave at pakke sin dræbte makkers ejendele sammen til familien. To gange blev han skudt på. Døde mennesker så han blive kastet i et hul.

Martin Hansen vendte to gange hjem som udsendt fra krigen i Kosovo i 1990erne med svære psykiske mén og galopperende PTSD. Alkohol, misbrug og selvmordsforsøg har præget hans virkelighed i over 20 år og også i mange år kostet relationen til hans datter. Men nu er der forhåbentligt håb forude.

Ved at bygge op

Som den første krigsveteran flyttede Martin Hansen 1. december 2016 ind i en af de midlertidige pavilloner hos SUF Veteran. I de seneste måneder har han været travlt beskæftiget med at hjælpe håndværkerne med at bygge den hytte, som om kort tid skal være ramme om hans tilværelse for en periode. Selvom udgangspunktet for et ophold på forsorgshjemmet er kortvarig, så satser han på en forlængelse.

– Jeg er ved at søge om at få mit ophold forlænget, og jeg er helt sikker på, at vi finder en god løsning. Mit ønske er, at jeg kan bevilliges ophold efter §107, så jeg kan fortsætte med at bygge mig selv op, siger Martin Hansen.

I dag har han fællesskab med tre andre veteraner, som er flyttet ind på SUF Veteran, og de kommende måneder vil der komme flere til. For Martin Hansen har det enorm betydning, at han er på et sted blandt ligesindede. Der er et helt særligt fællesskab og en respekt og accept mellem veteranerne. Derudover er socialkonsulent Jesper Maigaard selv tidligere udsendt soldat og har en grundforståelse for, hvordan virkeligheden ser ud for veteraner. Martin Hansen kan række ud efter den hjælp, han har brug for uden at havne i en for ham uværdig position.

– Jeg får hjælp til at komme til læge og ATT, når jeg skal det. Skal jeg have handlet, er der en at køre med – der er nogen som har øje for mig, og også ved, hvad jeg har brug for af støtte.

Martin Hansen er kommet i gang med antabus, og han oplever, at han får en støtte, som gør, at han undgår at gribe ud efter flasken.

– Hvis jeg har det dårligt og får tankemylder, så kan jeg ringe til Helle (socialkonsulent, red.), lige meget om det er om natten eller i midt i ferien. Førhen havde jeg taget flasken for at slippe væk fra det hele, siger han.

For Martin Hansen er det ideelt at være kommet til et sted, hvor han er blandt ligesindede, og hvor han kan søge fællesskab og deltagelse i aktiviteter i det omfang, som passer ham.

– Her kan jeg både gøre noget, som er godt for mig selv og godt for andre. I den tid, hvor jeg har været her, har jeg ikke haft selvmordstanker én eneste gang, siger Martin Hansen, der ikke er i tvivl om, hvad der er det største mål med opholdet.

–  Jeg kan få kontakt med min datter igen. Hun har anmodet om mit venskab på facebook, men jeg ved, at der er lang vej. Hun har krævet, at jeg får styr på mit liv, og det arbejder jeg på hver eneste dag.