Egen bolig med plads omkring

På Veteranbasen etablerer vi otte selvstændige hytter på et stort naturskønt område, hvor du har god mulighed for at være dig selv. Boligerne forventes at stå klar i slutningen af februar 2017.

Hver bolig bliver møbleret og består af stue, soveværelse samt eget køkken og bad.

I boligen kan du være dig selv, og samtidig får du adgang til en række fælles faciliteter. Der er for eksempel mulighed for at spise morgenmad i fælleshuset alle dage, ligesom der et par gange om ugen er aftensmad for dem, som ønsker det.

Mens vi venter på hytterne…

SUF Veteran slog dørene op pr. 1. december 2016, og heldigvis er der allerede pladser, mens vi venter på levering af de otte hytter.

Vi har således tre pladser i de nuværende boligrammer og mulighed for udbygning med yderligere to pladser på den store naturgrund i løbet af december/begyndelsen af januar, hvis der bliver behov for det.